Jonas Landt portrait

Æstetik • Sprog • Håndværk

Frontend designer
 Frontend udvikler

Jeg er en sprogligt orienteret frontend-specialist, som arbejder aktivt med identitet og udtryk. Jeg er optaget af semantik, typografi, form og farve. Jeg trives i spændingsfeltet mellem design og udvikling, hvor jeg kan omsætte visuelle og sproglige intentioner til levende, tilgængelige og strømlinede grænseflader. Interfaces er kommunikation mellem mennesker og systemer, og jeg stræber efter at gøre den kommunikation tydelig og konsistent.

Om mig

Jeg hedder Jonas Landt

... og jeg har arbejdet med grænseflader, interaktivitet og æstetik, siden jeg blev uddannet Cand IT med speciale i Multimedier i 2006. Jeg har udviklet alt fra undervisningsmateriale, over kampagnesites til store commerce- og content-økosystemer med købsflows, komplekse formularer og eksplorativt indhold. Jeg arbejder bedst tæt på visuelle designere og UX-designere, når et interface, et system og en digital identitet skal finde sin endelige form. Semantik og sprog er tæt forbundne. Jeg har altid været meget optaget af sprog, etymologi og retorik, og denne interesse bruger jeg aktivt, når jeg navngiver, strukturerer og præsenterer grænseflader. Jeg stræber efter at gøre sprog og kode til et stærkt fundament for oplevelse og udtryk. Gevinsten er god SEO og GEO. Når man som jeg har arbejdet med digitale ydelser og oplevelser i 20 år, opbygger man en stærk intuition og dømmekraft, som ikke kan erstattes af sprogmodeller. Denne superkraft gør mig i stand til at guide og rådgive designere, udviklere og beslutningstagere i at træffe de rigtige valg for deres digitale produkter.

Værktøjer og teknologier

Teknologier og trends kommer og går, men mit fundament forbliver de tre bærende søjler i åbne webstandarder: HTML, CSS og JavaScript. Med disse teknologier er alt muligt. Jeg er generelt uimponeret af frameworks, og jeg er stor fortaler for en native-first tilgang. Browsere er optimeret til native webteknologier, og det er en sikker vej til stærk performance og en høj grad af tilgængelighed. Udover at være native-first evangelist, er jeg også pragmatiker. Jeg bruger derfor frameworks og biblioteker, når de løser reelle problemer eller udfylder huller i de åbne standarder. Visse tredjeparts-biblioteker giver en vifte af muligheder, som de basale teknologier ikke kan løfte alene. Herunder er derfor et udvalg af de værktøjer og teknologier, jeg har anvendt mest i de seneste år, og som jeg vender tilbage til, når kvalitet, konsistens og leverance skal hænge sammen. Man kan læse lidt om hvert værktøj og teknologi med hover/tap/TAB.

React
React er blevet en uomgængelig måde at bygge moderne webinterfaces på, og det er et fundament for mange af de projekter jeg arbejder med.
Next.js
Next.js er en praktisk genvej til moderne website arkitektur. Man får routing, SSR og performance-optimering ud af boksen, og det sparrer meget kode.
TypeScript
TypeScript bringer typesikkerhed ind i et dynamisk sprog, så man undgår runtime-fejl og kan dokumentere API-kontrakter eksplicit.
Storybook
Storybook er et centralt udviklingsværktøj for mig, fordi det isolerer komponenter fra app-kompleksitet og muliggør iterativ design uden omveje.
SCSS
SCSS med BEM syntax og variabler gør CSS-vedligeholdelse forudsigelig i store komponent-systemer, hvor navngivningskonflikter hurtigt kan blive uoverskuelige.
WCAG & Accessibility
Grænseflader skal fungere for alle mennesker, uanset evne eller device. Det er ikke en valgfri feature—det er et grundlæggende ansvar.
Performance
Langsomme interfaces undergraver brugeroplevelse og engagement, uanset hvor flot designet er. Performance er blevet en designdisiplin.
Responsive Design
Interfaces skal fungere lige godt på telefon, tablet og desktop. Mobile-first tænkning sikrer at man ikke bare bygger et desktop-site og derefter skrumper det.
AI assistance
Jeg anvender AI i afmålt omfang til at accellerere min produktivitet. Jeg bruger det ikke til at skrive færdige løsninger, men som et supplement til min egen viden og erfaring.
Git & CI/CD
Jeg har arbejdet med Git til versionskontrol i mange år, og de seneste år har jeg anvendt CI/CD pipelines til at automatisere test, build og deployment af webinterfaces.
JavaScript
JavaScript er fundamentet for al interaktivitet på nettet. Det er det sprog jeg vender tilbage til igen og igen, uanset hvilken framework jeg bruger.
Vue 2 + Vuex
Vue 2 var min gateway til moderne frontend-frameworks. Syntaksen er intuitiv, og Vuex giver state-management uden Redux' boilerplate. Jeg har snust til Vue 3, som minder meget om React.
Nuxt
Forløberen til Next.js, men med Vue 2 som fundament. Jeg har arbejdet med Nuxt på flere projekter, og det er et solidt fundament for app-arkitektur.
Zustand
Zustand er kompakt state-management og et pragmatisk alternativ til Redux. Det er let at integrere i eksisterende komponenter uden boilerplate.
CSS Modules
CSS Modules forhindrer automatisk navnekonflikter i store komponent-systemer ved at scope styles til den enkelte fil. Det er god hygiejne, separation af concerns og forudsigelighed i CSS.
Tailwind CSS
Tailwind er blevet mere udbredt som css post processor de seneste par år. Jeg har brugt det på en håndfuld projekter, men det føles stadig som et unødvendigt abstraktionslag.
GSAP
GSAP er det mest robuste bibliotek til komplekse animationstimelines. Jeg har anvendt det siden Flash-dagene, og det er stadig mit go-to værktøj til præcist motion design i webinterfaces.
Framer Motion
Framer Motion bringer Reacts deklarative tilgang ind i motion design, så animationer bliver del af komponentlogikken i stedet for separat JavaScript.
Web Audio API
Web Audio API åbner muligheder for lyddesign og musik direkte i browseren uden eksterne plugins.

Udvalgte projekter

Herunder har jeg håndplukket et udvalg af projekter fra de seneste år, som jeg mener repræsenterer mit håndværk bedst. Der er forskellige teknologier, forskellige designudfordringer og forskellige målgrupper i spil på de forskellige projekter, men fælles for dem alle er, at jeg har været med til at formgive udtryk, oplevelse og interaktivitet.

Designvalg i spil

Dette microsite tjener både som en personlig præsentation og som en showcase over mit håndværk. Herunder har jeg samlet et kompakt overblik over de visuelle regler, tekniske hensyn og frontend-discipliner, der er i spil på siden.

Teknologi i spil

Udover de designmæssige og sproglige valg, er dette website bygget med et kompakt sæt af moderne webteknologier, der understøtter performance, tilgængelighed og vedligehold.

ReactNext.jsTurborepo (monorepo)CSS ModulesTypeScriptStorybookWCAG & AccessibilityPerformanceResponsive DesignAgentic development

Tallene taler for sig selv:

Lighthouse score

Tag kontakt

Har du feedback, spørgsmål eller et projekt, du vil drøfte? Jeg er altid åben for en uforpligtende snak om samarbejde, design og udvikling. Jeg skal også gerne udfolde mine holdninger over en kop kaffe.